Search
Close this search box.

Frihedens Urstemme – kvindecirkel

kvindecirkelforløb for erfarne energiarbejdere

Vi befinder os i en tid, hvor alt er i forandring. Den verden vi kender er i opbrud, og det skaber naturligt et kaos. Ud af kaos opstår som bekendt orden – en ny verdensorden er på vej. En verden med højere bevidsthed i mennesker, højere vibration og langt mere tilstedeværelse af fred og kærlighed i os alle. Er du en af de kvinder, der også ved dette fra et dybt, indre visdomssted – så er dette cirkelforløb tilegnet dig. 

Frihedens Urstemme er et forløb over 4 onsdage i marts-april 2024 hvor vi først og fremmest vil arbejde med at løfte vores egen vibration og derigennem bidrage til højnelse af den kollektive vibration i verden. Når vi mennesker tager ansvar for vort eget liv og den måde, vi er i verden på – dvs. vores lys, skygger, følelser, det tillærte og det, vi har brug for at aflære for at komme ind i en mere autentisk udgave af os selv, ja så ændres vores personlige frekvens gradvist hen imod en tilstand, vi måske kan begynde at beskrive som frihed. Jeg forstår frihed som en urtilstand, vi er født til at befinde os i, og som ligger i os alle og venter på de rette betingelser for at blive frisat. 

frihedens urstemme

Indholdet

Energiarbejdet er guidet og består af en blanding af lydmeditation, indre rejser, lydhealing og intuitive lydprocesser – altsammen holdt i et ceremonielt og rituelt rum med plads til personlig proces. Urstemmen og kraftsangen er et gennemgående redskab i energiarbejdet, fordi den rå og utæmmede stemme er i stand til at nedbryde vores mentale og energimæssige forsvarsværker og skabe en ren og dyb kontakt til vores indre kerne og sandhed. 

Forløbet kører som et lukket forløb, så gruppen følges ad gennem alle 4 mødegange. Der er 8 pladser i cirklen.

Hvem er det for

Du kan kende dig selv i introduktionen ovenfor, og du har sikkert arbejdet en hel del med dig selv de seneste år – måske de seneste mange år. Måske er du selv terapeut eller facilitator og holder rum for andre. Du behøver ikke at have arbejdet med mig tidligere, men du kender i forvejen til at bruge din stemme intuitivt i forbindelse med energiarbejde, da der ikke bruges tid på at introducere kraftsangen som redskab. Føler du dig kaldet til forløbet men er ny i stemmearbejdet så kontakt mig for en snak om mulighederne for deltagelse.

Hvad får du med

Et rum hvor du sammen med andre kvinder får mulighed for at højne din personlige vibration gennem det præsenterede energiarbejde. Vi vil arbejde med flere forskellige temaer, og naturens kraft og Årshjulets visdom vil også fungere som inspiratorer for arbejdet. 

Facilitator

BirgitteHelena Winther, intuitiv sanger, terapeut & stemmealkymist. Læs mere om mig her

Det praktiske

Tid: 4 onsdage – 27. marts, 3. april, 10. april & 17. april 2024. Alle dage kl. 18.30 til 21.30

Sted: Kraftsang, Kildegårdsvej 2, 4270 Høng

Pris: 1800,-  heraf depositum 600,- (ikke refunderbart)

Betaling: kontant den første gang eller via mobilepay 50590960 eller konto 9383 4575009536

Tilmelding: senest 19. marts til kontakt@kraftsang.dk (der sendes infomail ud i ugen op til første mødegang)  

Afbudspolitik: ved afmelding op til 3 uger før kursusstart refunderes det fulde kursusbeløb minus depositum. Ved afmelding senere end 3 uger før kursusstart refunderes intet.