Lydspor: Water Spirit – Nordic meets Africa
2-dages rejse for kvinder ind i Urfeltet for Skabelse og Forbundethed
En rejse indad og nedad. En rejse tilbage til Urfeltet og Tidernes Morgen. En udforskning af de urkræfter, vi har med os og genetablering af den dybe forbundethed, vi oprindelig havde med Moder Jord gennem Livmoder.
Vi rejser på Urstemmens vinger ned gennem lagene til Urdybet og Urhavet. Måske får vi lov at træde ind i dette mystiske, hellige felt. Der hvor alt liv udspringer fra, og hvor erindringen om de oprindelige fortællinger og ritualer hviler.
Hjem i forbundethed
Denne indre rejse med Urstemmen og kroppen som redskab er en rejse hjem. Mange af os kender godt ønsket om og måske følelsen af at ‘komme hjem’ gennem det indre arbejde, vi har lavet gennem tiden. Denne rejse er et lag dybere end der, hvor du har været med dig selv hidtil.
Urdybet er en del af os selv, et erindringsfelt, et Urhav som vi kommer af og har med os indeni, og ikke en rejse vi foretager udenfor os selv. Er du ny i det personlige udviklingsarbejde kan du sagtens være med, hvis du føler kaldet. Vi arbejder alle med de forudsætninger, vi hver især har, og der er intet der er bedre end andet.
Urstemmen og de 12 magiske essenser
Vi arbejder med den intuitive stemme – Urstemmen som virker med 12 magiske essenser hver gang, vi åbner til den, og den er et kraftfuldt redskab til at skabe udvidelse og forbindelse til dybere lag af os selv. Rejsen vil være en individuel healingsrejse, ligesom det arbejde, vi gør vil bringe healing ind i den kollektive, feminine energi.
Livmoder
Vi vil blandt andet arbejde med vores Livmoder, fordi Hun er adgangen til og forbundet med det Urfelt, vi ønsker at betræde. Hvis du ikke længere har din Livmoder med dig, kan du sagtens deltage alligevel, fordi der altid vil være et energiprint af Hende i dit underliv. Jeg har selv fået fjernet min Livmoder for år tilbage, og jeg har aldrig mærket Hende så tydeligt som nu.
Den urkvindelige visdom i eventyr og myter
Som en ekstra dimension i arbejdet med det urkvindelige felt, vil vi som en del af de to dage, drage ind i den visdomsfyldte, eventyrlige og mytiske verden.
Gennem det mytiske rejser vi ind i lagene for at genopdage og modtage det, formødrene har efterladt til os og lade visdommen flyde i os med hjælp fra kraftsangen og det kreative felt.
Stedet og indholdet
Vi arbejder med fordybelsen gennem
guidet indre rejse med lyd og et dybt, indre billedsprog
lydmeditation
lydhealing
ritual & ceremoni
Årshjulets visdom
Naturforbundethed
krea med naturmaterialer.
Al energiarbejdet er guidet og holdt i det ceremonielle rum, så du kan være tryg i din proces og dit unikke udtryk hele vejen igennem. Der er 12 pladser.
Hvem er du
Du er kvinde og mærker et kald fra et dybt sted i dig – som du måske samtidig også mærker som et sted dybt inde i Jordens Store Moder eller i et Urfelt som ikke har en fysisk placering. Dine formødre kalder dig derfra, Jorden og Naturen.
Det Oprindelige kalder på dig og du er nysgerrig på at udforske den kvindelige Urkraft, for du fornemmer den, men den kan være svær at gribe om.
Du er villig til en indre rejse, du ikke præcis ved, hvad vil bringe med sig. Stemmens kraft kender du måske, men det er mindre vigtigt, blot du er åben.
Velkommen i denne søstercirkel
Urkvinden fra Urhavet. Af Ulla Dichmann. Acryl på lærred
Hvad får du med
Gennem en dybere forbundethed med Oprindelsen finder vi ind i en dybere følelse af hvem vi er, hvad vi er kommet af og hvad, vi er kommet her for.
Vi kommer tættere på den feminine kraft, så den forankres i kroppen, og vi kan være den, leve den og sprede den som ringe i vandet omkring os.
Vi kultiverer en dybere forbundethed med Skabelsen og der, hvor vi hver især skaber fra
En langt dybere og mere tydelig forbindelse til din intuition og det at leve intuitivt fra hjertet
Søsterskab med de øvrige deltagere
En dybere forbindelse med kraften i din stemme
En dybere forbindelse og sansning af visdomslagene i mytisk fortælling
En særlig kontakt og tæthed med naturen
Når alkymien lander i din hverdag
Din 2-dages rejse til Urhavet og feltet for Skabelse og Forbundethed vil løfte din værdighedsfølelse.
Det betyder f.eks. at du får nemmere ved at udtrykke dig frit, ærligt og autentisk – også i de situationer, hvor du før har følt dig lille og mindre værd end andre.
Kroppen bliver din ven på en ny måde, fordi stemmearbejdet åbner for et nærvær med den, som du ikke før har oplevet. Og du vil mærke, hvordan din krop er dybt forbundet med Naturen, det cykliske princip og Urhavets dybde – så du lærer at stole på kroppens egen visdom.
Arbejdet med intuitiv kraftsang åbner helt generelt til dybere lag af din intuition, og i efterklangen af disse to dage, vil du mærke, at du begynder at leve fra et mere intuitivt sted i dig.
Overspringshandlinger og dulmestrategier er gamle overlevelsesmønstre, som du ikke længere behøver, fordi du tager Urkraften fra dybet hjem og nu kan bære dig selv med en ny og dybere forankret stolthed over at være den kvinde, du er.
Facilitator
Cirklen faciliteres af BirgitteHelena Winther, terapeut, stemmealkymist. Indehaver af virksomheden Kraftsang og leder af uddannelsen til professionel stemmealkymist.
Det praktiske
Tid: 7.-8. november 2026 kl. 10 til 17 begge dage
Sted: Keltisk Svedehytte, Ravnsbjergvej 50, 4560 Vig
Pris: 3050 kr
Prisen inkluderer, udover kurset:
- frokost
- kaffe/te/snacks
- div. materialer.
Det er muligt at betale i rater – se mere på tilmeldingslinket
Umiddelbart op til kurset modtager du en mail med al relevant info.
Tilmeldingsfrist: 23. oktober 2026
Overnatning: kan tilkøbes hos Keltisk Svedehytte til meget rimelige priser. www.keltisksvedehytte.dk
Medbring:
- vandflaske
- notesbog og skrivesager
- udegear til det udendørs arbejde – noget at sidde på, tøj efter vejr og vind, lille rygsæk eller lign. til dit gear
- en kraft ting til alteret (du tager den med hjem igen)