At holde Mørkning – en nærværspraksis i skumringen mellem Lys og Mørke
Vi er trådt over tærsklen til mørketid. Siden efterårsjævndøgn har mørket taget over og fyldt mere end lyset i løbet af døgnet. Allehelgen portalen, som vi netop er trådt igennem, markerer det jeg kalder mørketiden – for nu intensiveres mørket, så vi virkelig kan mærke det. Dagene er blevet mærkbart kortere, og for nogen af os, kan det være svært at følge med, og vi kan komme til at føle, at mørket kommer bag på os, overvælder os og gør os sårbare.
Denne eftermiddag sætter vi os sammen i cirkel for at ‘holde mørkning’ og hilse mørket velkommen. Det er en gammel skik som nogle af vore formødre og -fædre har praktiseret for at markere energiskiftet fra lys til mørke – fra dag til nat. Det er en nærværspraksis, som bringer dyb tilstedeværelse og forbundethed med sig. Vi gør os til venner med mørket, lader os omslutte – vi lader mørket tage os.
Hvordan foregår det
Vi mødes efter solnedgang i skumringen omkring det utændte bål. Her sidder vi sammen i stilhed efter en kort introduktion fra facilitator. Mens mørket tager til synger vi sammen de intuitive ursange, der dukker frem i os. Alle kan være med – det kræver ingen særlig sangstemme. Når mørket er landet helt, går vi i stilhed og sidder i efterklangen af mørkesangen. Måske deler vi i mørket det, der er. Herefter tænder vi bålet og ærer ilden og lyset med toner og trommer.
Når sangen dør ud, bryder vi op – forhåbentlig næret af mørket, ilden, sangen og fællesskabet.
I tilfælde af regn holder vi arrangementet indendørs
Facilitator
BirgitteHelena Winther, intuitiv sanger, terapeut & stemmealkymist. Læs mere om mig her www.kraftsang.dk/om
Det praktiske
Tid: lørdag den 9. november 2024
onsdag den 13. november 2024
torsdag den 14. november 2024
Alle dage kl. 16.45 til ca 18.15
Sted: Kildegårdsvej 2, 4270 Høng
Pris: 150,-
Tilmelding: tlf/sms 50590960 eller til kontakt@kraftsang.dk
Betaling: kontant eller mobilepay 50590960
Medbring:
- noget at sidde på (skind, tæppe eller hvad du har brug for)
- tøj efter vejret så du kan holde varmen et par timer stillesiddende
- din tromme hvis du har en og har lyst at have den med
- vandflaske eller thermo med noget varmt