Forleden var jeg på et eventyr ud i et stykke natur, hvor jeg aldrig før havde været. Jeg var der, fordi jeg skulle udforske og mærke, om det er det sted, hvor mine nye kurser kan leve og udfolde sig. Om det var et sted, som ville kunne holde en cirkel og dele af sin kraft og historie gennem vores Kraftsang og vores livtag med Moder Jord og de 4 Elementer.
En gammel falk, som har læst meget, set det meste og mærket Livet strømme med alt, hvad det indebærer, førte an og 3 steder blev mig vist. Alle 3 steder modtog jeg en gave. Jeg vidste instinktivt at disse 3 ting, som kom til mig var tegn fra Stedernes Vogter. Jeg blev budt velkommen. Vi blev budt velkommen. Og jeg siger TAK. Af Hjertet. For det bliver stort, dybt og vidunderligt – det arbejde vi kommer til at lave der. Indre arbejde der udvikler og opløfter.
Næste gang du er i naturen, så lad den tale til dig. Og igennem dig. Lad din stemme åbnes i sang og sounding og lad Stedets Ånd og Kraft fylde dig. I stilhed indtager du – i kraftsang udtrykker du.
I kærlighed,
BirgitteHelena