Frejas Sommertogt – sommersolhverv

Frejas Sommertogt - sommersolhverv
Ceremoniel lydcirkel og fejring af sommersolhverv

Midsommer melder sin ankomst. Dagene er lange, nætterne lyse, og urternes magi er kraftfuld. Solens vending er forestående og Jorden kalder os. Gudinden og Guden danser tæt og får naturen til at sprudle med overflod af grøn vibration – farven der åbner hjertet og lukker sommerduftene ind i det inderste.

Denne aften læner vi os ind i sommerens sødmefyldte væren. Vi fejrer jorden der holder rum for os og Livskraften, der flyder i os. Vi fejrer Urkraften, der bølger i understrømmene af vores eksistens. Vi fejrer Kærligheden som findes i Alt, og vi forbinder os med den dybeste kerne af os selv og med hinanden i fællesskabets favn.

“Jeg hører i det fjerne Ravnens kald. 
Med sin hæse, mystiske kalden husker hun mig på 
mine dybeste dybder 

og mine højeste højder. 
Jeg åbner mine sanser og min krop 
og lukker mine øjne. 
Hun er lige her omkring mig, 

og jeg svarer hende med lyden fra min urstemme. 
Således flyver vi sammen 
Ravn og jeg. 
Hun viser mig skoven og jorden fra en ny vinkel. 
Hun vækker min kærlighed til Alt 
på et dybt plan, 
og jeg ser, 
at hun er Freja i  ravneham, 
der har taget mig med på sit sommertogt”

Af BirgitteHelena Winther. Lånt fra Eva Engelhardts broderikit Ravnen.

Vi løfter os selv og hinanden på kraftsangens vinger, for vi skal med Freja på togt ind i den inderste kerne af sommerens væsen. Herinde venter en visdom, som ingen endnu kender. Vi er rede – tag os med.

Det praktiske:

Tid: torsdag den 20. juni 2024 kl. 18 til ca. 21.30

Sted: Kraftsang, Kildegårdsvej 2, 4270 Høng

Pris: 375,-

Tilmelding:  senest 17. juni på kontakt@kraftsang.dk eller 50590960

Betaling: kontant på dagen eller via mobilepay 50590960

Facilitator: BirgitteHelena Winther, intuitiv sanger, terapeut & stemmealkymist. Læs mere om mig her

Medbring

  • udegear (skind, tæppe, siddepude til brug udendørs omkring bålet)
  • tøj efter vejret
  • vandflaske
  • evt. notesbog/skriver
  • din tromme hvis du har en og har lyst at have den med
  • en kraft ting til alteret
  • en ting du kan give til ilden og som repræsenterer noget, du ønsker at give slip på eller manifestere (tingen skal være brændbar. Det kan også være et brev, du skriver)
  • en ret til det fælles bord – evt. drikkevarer (hvis du ønsker at deltage i fællesspisningen)

Vel mødt