Savner du at danse? Vil du gerne bevæge dig til lækker, alsidig og inspirerende musik og sætte dig selv og din krop fri?
Vi inviterer dig indenfor i et rum, hvor du kan bevæge dig frit, hvor der ikke findes forkerte dansetrin eller forkerte bevægelser, og hvor du kan komme i præcis det tøj, du har lyst til, fordi det ikke handler om hvordan du ser ud, men om hvordan det føles at danse frit.
Intuitiv dans er et udtryk, hvor du bevæger dig frit som din krop vil og kan – inspireret af musikkens flow. Vi starter med en ultra kort intro, derefter danser vi ca. 40-45 minutter og de sidste 10-15 min. er der afspændning og integrering. Måske justerer vi programmet lidt undervejs.
Formålet
Vi danser for at sætte os selv fri, få bevæget hele kroppen igennem og skabe et kropsligt nærvær. Måske vil du opleve nye sider af dig selv komme til syne, og følelsen af frihed komme til stede i dit system. Vigtigst er det, at du anerkender og favner netop din oplevelse.
Holdet kører hver tirsdag aften i januar 2025 med mulighed for forlængelse, hvis der er stemning for det. Du kan tilmelde dig alle 4 gange eller 1 aften ad gangen. Der vil max være 10 på holdet, så vi har god plads til at bevæge os på.
Praktiske detaljer
Mødegange: 7., 14., 21. og 28. januar 2025
Tid: kl. 19-20
Pris: 130,- pr. gang eller alle 4 gange samlet 400,-
Den første gang fungerer som prøvegang, hvor du efter dansen beslutter, om du vil betale for hele forløbet eller blot den ene gang.
Tilmelding: kontakt@kraftsang.dk eller tlf/sms 50590960