Moder Jords Retræte 23. september

efterårsjævndøgn kraftsang moder jords retræte

Ceremoniel lydcirkel og fejring af efterårsjævndøgnet

Årshjulet er drejet og peger nu på efterårsjævndøgn. Igen har vi ligevægt i Dag og Nat, i Lys og Mørke, i det Maskuline og det Feminine.

 I dette døgn træder vi over tærsklen og ind i efteråret. Det er starten på det mørke halvår, og som altid i tærskelarbejdet går vi med energien og hilser derfor Mørket velkommen som en ven og fælle. Vi befinder os i høstenergien, og denne fest er årets 2. høstfest, hvor vi ærer Jorden og fejrer kredsløbets evigt tilbagevendende kraft: 

fødsel, liv, død, genfødsel.

Efteråret i naturen er en overvældende sanse eksplosion i guld, kobber og rødt med flammehavet i skovens løv, den intense duft af jord og svampe fra skovbunden. Purpursorte bær på hylden og slåenbusken og duftende, røde æbler i haven. Samtidig er Moder Jords kræfter på retur. De forsvinder ikke, hun trækker dem blot nedad mod dybet og forbereder hvileperioden.

For når planten har spiret, blomstret og givet frugt, må den hvile. En visdom mange af os stadig øver os på at efterleve i hverdagslivet.

Denne aften sætter vi os i cirkel og rejser indad og nedad med Moder Jord og hendes kræfter. Vi hilser det nærende Mørke velkommen, og vi tager pulsen på vores indre kvinde og indre mand og deres indbyrdes relation.

Det magiske redskab er den intuitive kraftsang, som vil bringe os dybt ned og langt ind. Den vil kalde på det, der er klar til at blive set og taget hånd om, og den vil heale og balancere ind i de mindste strukturer i vort indre. Alle kan deltage uanset hvilke forudsætninger, man kommer med. Efter det ceremonielle arbejde, slipper vi sangen og trommerne fri og fejrer til sidst med fælles spisning og skål.

Cirklen faciliteres af BirgitteHelena Winther, kraftsanger, terapeut og stemmealkymist. Læs mere om mig her

Alt det praktiske:

Tid: lørdag den 23. september 2023 kl. 15 til ca. 18.30

Sted: Kraftsang, Kildegårdsvej 2, 4270 Høng

Pris: 375,-

Tilmelding:  senest 17. september 2023 på kontakt@kraftsang.dk eller 50590960

Betaling: mobilepay 50590960 eller konto 9383 4575009552. Din plads er sikret, når jeg har modtaget din indbetaling (bindende. Bliver du forhindret, kan din plads frit gives videre til en anden deltager).

Mere info: www.kraftsang.dk  eller kontakt mig på kontakt@kraftsang.dk eller 50590960

Medbring

  • udegear (skind, tæppe, siddepude til brug udendørs omkring bålet)
  • tøj efter vejret
  • vandflaske
  • evt. notesbog/skriver
  • din tromme hvis du har en og har lyst at have den med
  • en personlig kraft ting til alteret
  • en ret til det fælles bord – evt. drikkevarer

Vel mødt. 

Kærligst,

BirgitteHelena