
Intuitiv kraftsang der forbinder dig med Naturens Væsen og åbner til nye lag af visdom og indre sandhed i dig
Velkommen til 2 dage i dyb forbindelse og kommunikation med Moder Jord og Naturen gennem Urstemmens Univers. Mødet og magien sker, når vi hengiver os i kraftsangen med ønsket om kontakt og dialog med visdommen. Tør vi slippe endnu dybere, vil vi opleve sløret mellem virkelighederne tyndes eller helt forsvinde, og en fortryllet verden åbne sig. Vi bliver et med stenen, planten og træet. Vi bliver i stand til at lytte ind i vindens, solens og vandets sprog og kan modtage den visdom, der altid findes til os her. Visdommen er først og fremmest den rene tilstedeværelse, som kræves af os, så porten kan åbne sig. Gennem Urstemmen opløses vi og bliver til energi, der kan smelte ind med Alt.
Hvem er det for
Intuitiv kraftsang i denne form kræver øvelse, åbenhed og dedikation men intet andet. Kurset er for dig, der længes efter en dybere kontakt med naturen og din stemme og for dig, der elsker naturen og gerne vil kommunikere dybere med den. Arbejder du i forvejen med shamanisme eller naturspiritualitet i en eller anden form, får du udvidet din værktøjskasse med et redskab, som har mange facetter og muligheder.
Det er en fordel for dig, hvis du kender til intuitiv sang og lyd i forvejen, da kurset ikke har fokus på den grundlæggende introduktion. F.eks. kan du have deltaget på Intro, Intuitiv Kraftsang Grundkursus, højtidsfejring eller andet, hvor du har stiftet bekendtskab med intuitiv kraftsang. Dog er det ikke et krav, og du kan godt deltage som begynder, hvis blot du er åben.
Hvordan foregår det
Kurset består af en række guidede sessions og øvelser, hvor kraftsangen og de 12 magiske essenser er redskabet og omdrejningspunktet. Vi arbejder bla. med indre rejse, ritual, de 4 elementer og lydmeditation, og du bliver klædt på til at tage ud på egen hånd i kontemplation og kommunikation med naturens væsen og væsener med intentionen om at modtage visdom til dig og din udviklingsproces. Hele vejen er du holdt i en stærk cirkel, hvor du trygt kan åbne dig og tillade dit inderste at komme til udtryk og blive modtaget. Kurset foregår både indendørs og udendørs i naturen.
Hvad får du med
Denne weekend er en retræte fra din hverdag, hvor du vil møde og udforske en fortryllet verden. Du vil åbne til din Urstemme og et iboende univers af muligheder og potentiale, og du vil tage på rejse med Naturens Væsen og modtage visdom og indsigt til din udviklingsrejse.
Underviser & facilitator
Retreatet undervises og faciliteres af BirgitteHelena Winther, terapeut & stemmealkymist – indehaver af virksomheden Kraftsang. Læs mere om BirgitteHelena her
Det praktiske:
Tid: 9.-10. september 2023 kl. 10 til 17
Sted: Stargazer – Keltisk Svedehytte, Ravnsbjergvej 50, 4560 Vig
Kursuspris: 2500,- heraf depositum 850,- Prisen inkluderer vegetarisk frokost begge dage samt kaffe, te og snacks i pauserne. OBS early bird 2200,- ved betaling af hele kurset inden 10. juni 2023
Overnatning: Kurset er ex. overnatning, men der kan aftales overnatning på stedet. Keltisksvedehytte.dk.
Tilmelding: kontakt@kraftsang.dk eller 50590960. Din plads er sikret, når jeg har modtaget depositum fra dig. (refunderes ikke hvis du melder fra)
Tilmeldingsfrist: 18. august 2023
Betaling: mobilepay 50590960 eller overførsel til 9383 4575009552. Kursets restpris (minus depositum) kan betales i rater. Kontakt mig hvis du gerne vil benytte dig af dette.
Afbudspolitik: ved afmelding op til 3 uger før kursusstart refunderes det fulde kursusbeløb minus depositum. Ved afmelding senere end 3 uger før kursusstart refunderes intet. Du er til enhver tid velkommen til at give pladsen videre til en anden, hvis du bliver forhindret i at deltage.
Mere info: Har du spørgsmål eller noget, du vil vide mere om, så kontakt mig på kontakt@kraftsang.dk eller 50590960.