Hjulet begynder så småt at dreje igen efter solhvervspausen. Kræfterne arbejder i dybet efter en stund med stilhed. Vintergrenene står i stuen og minder mig om at januar er dyb og langsom i det levede liv, mens kransen bevidner, at modningen tager til i det inderste, at hjulet igen er sat i bevægelse – helt af sig selv, drevet af urkraften fra Tidernes Morgen.
I dag synger jeg julen ud og hilser det nye år velkommen. De sidste 3 et halvt lys fra pakken med julelys er sat på solhvervstræet og skal brænde i aften som tak for det gamle og ønsket om godt nyt år og fred. Lanternen med kaprifolie og vedbend, som blev skabt på Mørke, Hvile og Modning, den sidste cirkel i forløbet med Årshjulets Visdom, tænder jeg i dag til ære for vinteren, der fortsat ligger om os med sin invitation til at gå indad og være i refleksion og stille forbundethed med Alt.
Glædelig trettendedagsjul
