Træd frem som den du er inderst inde - som den, du er kommet her for at være
En personlig session hos Kraftsang tager udgangspunkt i det, du gerne vil slippe, heale, træne eller noget du har svært ved at tage fat om og derfor brug for hjælp til. Det er lyden, der gør arbejdet. Jeg stiller mig åben som kanal for healingskraften, holder og faciliterer et rum for dig, hvor du helt trygt kan træde ind i dybere kontakt med dit inderste.
Det kan foregå på flere forskellige måder, feks.:
- Måske trænger du til at blive sunget – at modtage en lydhealing uden at skulle gøre andet end sætte en intention for healingen og så give slip og tage imod.
- Måske har du brug for selv at give lyd på det hele, eller på noget af det og blive støttet af min og trommens lyd
- Måske har du brug for at give lyd af fuld hals med mig som vidne og trommen som støtte
- Måske har du brug for at blive hjulpet ind i kroppen for at mærke det, den siger til dig, før du ved hvad du egentlig har brug or
Vi tager udgangspunkt i det, du kommer med – også når du er i vildrede og ikke ved hvad og hvordan. Der er altid en vej, og lyden – din eller min eller vores begges – skal nok guide os.
Kraftsang sessions kan blandt andet hjælpe dig hvis du:
- er udfordret af fysisk sygdom, smerter eller ubalance
- føler dig fastlåst i uhensigtsmæssige mønstre eller følelser, der fylder alt for meget
- er stresset eller depressiv
- er udfordret på selvværd, grænsesætning og jordforbindelse
- føler dig kraftesløs og modløs
- savner at komme mere ud med dig selv og stå mere frem i din kraft
- er særligt sensitiv og føler dig hudløs, når du er sammen med andre
- vil udvikle dit professionelle udtryk og din gennemslagskraft på scenen som f.eks. dramatiker, sanger, scenekunstner eller foredragsholder.
Fysisk 1:1
En fysisk session foregår hos Kraftsang i Høng og varer 90 min. Pris 950,- Book tid her og betal efter din session.
Klippekort til 3 fysiske sessions pris 2565,- du sparer 10% og klippekortet skal bruges indenfor 12 måneder. Send mig en mail hvis du ønsker at købe klippekort. Du modtager herefter en kode til dit klippekort, og kan så booke tid i kalenderen og indløse med dine klip.
Fjernhealing 1:1
Jeg ringer dig op for en kort telefonsamtale hvor vi sammen tuner ind i din problemstilling. Herefter stiller jeg mig åben som kanal for den højeste, healende kærlighedskraft og sender lydhealing til dig. Efter healingen ringer jeg dig op igen for at runde sessionen af. Du får et par ord med på vejen fra mig og forslag til, hvordan du i efterklangen selv kan støtte op om og arbejde videre med din proces.
Varighed 1 time. Pris 650,- Book tid her og betal efter din session.
Fjernhealingsforløb på 3 gange pris 1755,- du sparer 10% (bruges indenfor 6 måneder) Send mig en mail hvis du ønsker at købe klippekort. Du modtager herefter en kode til dit klippekort, og kan så booke tid i kalenderen og indløse med dine klip.
Forlænget fysisk 1:1
Jeg tilbyder fysiske sessions af længere varighed, hvor vi arbejder over flere timer med indlagte pauser. Det har vist sig meget nyttigt i tilfælde hvor, der er megen forvirring omkring eller modstand på det tema, der arbejdes med. Den forlængede tidsramme giver kroppen og energisystemet mulighed for at integrere lydarbejdet undervejs og gør, at det bliver muligt at arbejde dybere end ved en almindelig session. Varigheden kan svinge, da vi sammen mærker os ind i, hvad der er behov og mulighed for. Erfaringen er ca. 3 til 3,5 time inkl. pauser. Denne type session kan også foregå udendørs hos mig eller et sted i naturen. Pris 1750,- Book tid her og betal efter din session.
Afklarende samtale
Er du i tvivl om sessions hos Kraftsang er noget for dig, hvilken session du skal vælge eller søger du noget, der ikke lige passer på beskrivelserne her, kan du få svar på dine spørgsmål i en afklarende telefonsamtale med mig. Samtalen er gratis.
Personlig, indspillet lydhealing
Som hjælp og støtte i et længerevarende forløb har du mulighed for at få en lydhealing indspillet i studie personligt til dig.
En indspillet, personlig lydhealing kan f.eks.
- støtte dig og din proces mellem sessions
- indgå i dit eget, indre arbejde i et efterforløb – f.eks. hvis du har taget et sessionforløb og gerne vil arbejde videre på egen hånd
- være en blid måde at komme igang med lydhealing på, hvis du er i tvivl, om det er noget, der kan hjælpe dig
- støtte dig henover et længerevarende sygdomsforløb
- hjælpe dig til at bevare din centrering
- fungere som anti-stress redskab ved akutte eller længerevarende stresstilstande
- skabe ro i tanker og krop ved søvnbesvær
Læs mere om lydhealing indspillet personligt til dig
Book en afklarende og uforpligtende samtale hvis du er interesseret i en lydhealing indspillet personligt til dig eller gerne vil høre mere. Resten taler vi om. Pris for indspillet lydhealing sendt til dig på lydfil 750,-