Hvis du har fulgt mig i længere tid, ved du at jeg i mange år har formidlet min, primært erfaringsbaserede, viden om stemmen, det intuitive stemmeudtryk og de gaver, vi får med, når vi hengiver os ind i det intuitive stemmefelt. Den intuitive stemme har jeg døbt Urstemmen, fordi den del af stemmen er noget af det mest oprindelige, vi har med. Det intuitive stemmeudtryk har jeg døbt Kraftsang, fordi det bringer vores indre, medfødte kraft og sandhed frem, når vi praktiserer. Kraftsangen er i mit udtryk al lyd, vi frembringer med Urstemmen, og kan derfor både være en enkelt tone, et helt lydlandskab og alt derimellem.
Som lydhealer og stemmealkymist har jeg i mange år arbejdet med de mange forskellige elementer, det intuitive stemmeudtryk rummer og, ikke mindst den transformation, lyden bringer med sig, når den lander og modtages i det menneskelige system. Måden lyden arbejder på kan være svær at beskrive, fordi den er multidimensionel. Det er energien i vores system, der justeres, og derfor er det en udfordring at forklare i enkle termer, hvad der egentlig sker, når vi bruger stemmelyden som healingsredskab.
I foråret 2023 modtog jeg en guidance til hvordan, vi kan forstå, hvad intuitiv kraftsang – intuitiv lyd egentlig gør, når vi hengiver os i dette, frie og utæmmede udtryk. Indsigten kom som 12 essenser, der alle er til stede i kraftsangsudtrykket og arbejder indbyrdes sammen i en harmoni, der skaber den transformation, der er behov for. Sagt med andre ord:
Kraftsangens 12 essenser udgør tilsammen en perfekt tilpasset frekvensmedicin kanaliseret gennem lydhealeren, der nødvendigvis må være i fuld kontakt i en kropslig tilstedeværelse, hengivelse til lyden der kommer igennem, den rette intention for lyden samt indre guidance eller intuitionen med et andet ord.
Det lyder måske kompliceret, hvilket det egentlig ikke er, men det kræver øvelse og træning at finetune lyden, så den bliver præcis.
Vi kan alle blive vores egen lydhealer – det er det, jeg kalder at være kraftsanger. Syng dig selv, syng til dig selv eller bestemte steder i kroppen, syng ud, syng ind…
At give lydhealing til andre er straks en anden sag, som i min optik kræver en del andre elementer, før man begiver sig ind i den del. Den tager vi en anden dag i et andet blogindlæg.
“Kraftsangens 12 essenser udgør tilsammen en perfekt tilpasset frekvensmedicin kanaliseret gennem lydhealeren”
Hvordan spiller essenserne sammen?
De 12 essenser væves sammen i kraftsangsudtrykket og bidrager hver med deres kvalitet. De står derved aldrig alene men alt efter intentionen i den pågældende situation, kan visse essenser træde frem, mens andre ligger mere latent eller i baggrunden. Et eksempel kan være en situation hvor jeg ønsker at befri mig selv for en overbevisning, der ikke tjener mig (længere). Jeg mærker ind i hvor i kroppen, overbevisningen lige nu føles og, derfra giver jeg den et lydudtryk.
Her spiller den frisættende essens en hovedrolle, for det er netop det, min intention går ud på, men samtidig vil kraftsangens åbnende essens arbejde med og åbne ind til de mere ubevidste lag i overbevisningen. Ur-essensen bidrager med den nedarvede ur-viden fra tidernes morgen hvor forfolket har anvendt stemmeudtrykket til helbredelse. Den rodfæstende essens bringer mig, gennem lyden, til stede i kroppen og i forankring med jorden og, den gennembrydende essens hjælper der hvor, der er blokeringer. Healingen sker undervejs i lyden men især i den efterfølgende stilhed og efterklang, hvor frekvenserne modtages og lander i kroppen, og quantum-essensen er den spirituelle faktor, der løfter det hele op i en højere vibration, idet der skabes kontakt til den 5. dimension.
Ovenstående eksempel er naturligvis min forståelse, og der vil være mange andre måder at forklare kraftsangens væsen på.
I denne facebook live video kan du høre mig fortælle om alle kraftsangens 12 magiske essenser. Det blev en lidt lang video, så herunder kan du se hvornår, jeg taler om hvilken essens. Til sidst i videoen guider jeg en lille, kort lysmeditation
Videoen opdelt i afsnit:
Min definition af kraftsangs udtrykket 8.55
Definition af Urstemmen 10:23
Den frisættende essens 17:10
Den åbnende essens 19:17
Den balancerende essens 23:30
Essensen der forbinder os 27:14
Den kraftbærende essens 32:11
Ur-essensen 34:40
Den programérbare essens 40:08
Den rodfæstende essens 45:40
Den ritualistiske essens 47:51
Den gennembrydende essens 51:42
Den healende essens 54:19
Quantum-essensen 59:07
Den lille lysmeditation guider jeg 1:05:00
One Response