
Her får du et overblik over de kurser & cirkler, jeg tilbyder i Kraftsang, og du kan klikke dig videre til fuld beskrivelse og praktisk info.
Vil du have et kalenderoverblik over de kommende cirkler, der allerede er programsat, finder du det på kalender.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller savner noget bestemt. Nederst på siden finder du inspiration til hvordan du sammensætter dit eget udviklingsforløb
Kærligst BirgitteHelena
kontakt@kraftsang.dk
50590960
Stemmens Intuition - intro til intuitiv kraftsang
Introduktion til Urstemmens kraft og potentiale
I stemmens intuition findes et rum, der holder en urgammel medicin. Når vi synger intuitivt, åbner rummet sig for os, Urstemmens 12 magiske essenser aktiveres, og vi bliver redskab for denne medicin, der har potentialet til at skabe alkymi i alt levende.
Denne introduktion er for dig, der mærker din stemme kalde på noget andet end almindelig sang. Vi åbner til Urstemmens 12 magiske essenser, og du får en smagsprøve på det helt særlige og finjusterede energiarbejde, som stemmen bliver redskab for, når vi anvender den intuitivt.
Stemmens Intuition – intro afholdes næste gang den 7. maj 2025.
Læs mere her

Intuitiv Kraftsang Grundkursus
Velkommen på en 2-dags rejse ind i Urstemmens kraft og potentiale
I stemmens intuition findes et rum, der holder en urgammel medicin. Når vi synger intuitivt, åbner rummet sig for os, Urstemmens 12 magiske essenser aktiveres, og vi bliver redskab for denne medicin, der har potentialet til at skabe alkymi i alt levende.
2 dage hvor du lærer alt det grundlæggende i intuitivt stemmearbejde, og du får en fornemmelse af hvordan Urstemmens 12 magiske essenser virker og tilsammen udgør en perfekt tilpasset frekvensmedicin.
Kurset er en personlig udviklingsrejse, hvor du anvender stemmeværktøjet på dig selv hele veje.


Årshjulets Visdom
En fordybelsesrejse
Gennem denne rejse ind i årshjulets cykliske visdom, finder vi dybere lag og sider af os selv, kontakt til og indsigter fra den inderste kerne og sandhed i os. Altsammen så vi bliver klogere på og mere bevidste om hvordan livet leves til størst mulig glæde for os selv og hinanden i Den Ny Tid.
Det intuitive stemmeudtryk hjælper os med at åbne hidtil ukendte døre i os, frisætte det der står i vejen for at livskraften kan strømme frit og forbinde os med urkraften, Moderen og Cyklus.
4 kraftfulde cirkler der får dig dybere ind og mere til stede i din inderste Sandhed
Mørke, Hvile & Modning
8.-9. november 2025
Vinterens dyb og mørket der føder lyset.
Opvågning, Intention & Potentiale
21.-22. februar 2026
Forårets kraft. Livskraften der vækkes
Lys, Nydelse & Passion
23.-24. maj 2026
Sommerens sødme, frodighed, vækst og blomstring.
Høst & Overflod
29.-30. august 2026
Høsten og efterårets gyldne frugter.
Mere info om det kommende forløb lander snarest her.







Kvinden og Urhavet
2-dages rejse for kvinder ind i Urfeltet for Skabelse og Forbundethed
En rejse indad og nedad. En rejse tilbage til Urfeltet og Tidernes Morgen. En udforskning af de urkræfter, vi har med os og genetablering af den dybe forbundethed, vi oprindelig havde med Moder Jord gennem Livmoder.
2 dybe dage for dig der gerne vil udforske din oprindelige, medfødte kvindekraft og det Urfelt hvoraf du er kommet. For dig der hører Urkaldet og længes efter at leve med fuld autenticitet og sjæl og ønsker at tage de oprindelige kvinde-urkræfter hjem.
Denne cirkel er blevet til ud af cirkelforløbet Årshjulets Visdom, som jeg lancerede i 2024. Det var en fantastisk rejse med en lille gruppe kraftfulde kvinder og ud af arbejdet med især Mørket kom adgangen til at betræde dette Urfelt, som vi vil udforske dybere på Kvinden og Urhavet. Læs mere om Kvinden og Urhavet her
Kvinden og Urhavet blev afholdt første gang i påsken 2025 og kommer igen. Tilmeld dig Inspiration fra Kraftsang, hvis du vil have besked direkte i din indbakke


Frisæt dit Selvværd
Intuitiv kraftsang der sætter dig fri og løfter din vibration til et liv med mere frihed og glæde
Hvordan har dit selvværd det? Er du ofte bange for ikke at gøre noget godt nok, ikke at være tilstrækkelig, eller slider du med at gøre en masse mennesker tilfredse? Holder du dig tilbage, fordi du er bange for hvordan, du vil blive modtaget af andre, hvis du er helt dig selv?
Måske genkender du en eller flere af disse sætninger – måske passer de generelt på dig, eller de passer på nogle helt særlige områder i dit liv.
I denne cirkel over 2 dage tager vi fat omkring selvværdet og kigger det efter i sømmene. Vi sætter lyd på selvværdet og på alt det, der blokerer for, at den naturlige tilstand af en værdig eksistens, kan residere uhæmmet og naturligt i os. Vi lader kraftsangen gøre arbejdet. Vi skal ikke regne noget ud, analysere eller vide noget som helst. Vi skal mærke, og så skal vi hengive os til stemmens kraft og lydene i os, der frisætter, løfter og skaber harmoni og heling der, hvor der før fandtes ubalance.


Årshjulets tærskler
I mit arbejde med Kraftsang er jeg dybt inspireret og guidet af årshjulet – årets gang i naturen og de tærskler, eller højtider som ligger på helt særlige tidspunkter i naturens cyklus.
Der er 8 højtider som hver repræsenterer en række kvaliteter, der holder en dyb visdom til os, når vi lader os invitere indenfor. Ved hver højtid eller portal samles vi i ceremoniel lydcirkel og drikker af årshjulets visdomskilde. På kraftsangens vinger rejser vi med Gudinderne. Vi lader os flyde i Urhavet og træder gennem porten til en ny årstidsenergi og dermed porten til nye lag i os selv – guidet af Uendeligheden og Cyklus – Fødsel, Liv, Død, Genfødsel.
Hver tærskel har sine overskrifter og dybder, og vi fanger og favner det, der bliver os givet. Med ære og respekt.
De 8 tærskler er:
Vintersolhverv 21. december
Kyndelmisse 2. februar
Forårsjævndøgn 21. marts
Valborg 30. april
Sommersolhverv 21. juni
Førhøstfest 1. august
Efterårsjævndøgn 21. september
Allehelgen 31. oktober
Cirklerne varer typisk ca. 3 timer og består af en ceremoniel del med dybdegående energiarbejde med kraftsang og trommer og en fejringsdel, hvor vi efterfølgende spiser sammen, skåler og fejrer højtiden sammen. Det kræver ingen forkundskaber – dog er det en fordel, hvis du har deltaget på intro eller lignende.
Klik ind på kalenderen hvis du vil følge med i hvornår, den næste årshjulsfejring ligger og hvad, temaet er.
Vel mødt.

SYNG UD!
Intuitiv sang for generte og tilbageholdte sangere. 1-dags kursus
Længes du efter at komme i gang med at synge men føler dig genert og tilbageholdt, når det gælder dit stemmeudtryk?
Går du rundt med en lyd, en sang, et råb indeni der ikke vil ud?
Oplever du, at din lyd forsvinder, og du bliver stum eller næsten lammet, når du forsøger at synge?
Har du svært ved at tale i en forsamling?
Kan du genkende dig selv i en eller flere af ovenstående sætninger, er denne cirkel for dig.
Alle bærer personlig kraft og udtryk med sig i stemmen, og alle kan lære at få kontakt til stemmen og den urkraft stemmen åbner til. Når vi åbner i det frie, utæmmede stemmeudtryk bringer det os ind i en tilstand af indre frihed, personlig kraft og autenticitet.
Læs mere om SYNG UD!
