Forandringens vilde vinde blæser. Det har de gjort længe, og de blæser fortsat. Utæmmede som de er, vindene – blæser de med forskellig styrke. Fra blid brise til stiv kuling med momentane vindstød af stormstyrke. Er det ved at trække op til storm? Eller måske endda orkan? Hvad gør vi når Vildvinden rammer? Klamrer vi os krampagtigt fast til det, vi kender og håber det bedste, eller er der en anden vej? Kan vi træde ud af frygten og egoets begrænsende spændetrøje og ind i…. noget andet? Noget nyt? Et andet valg?
Svaret på det spørgsmål ramte mig med fuld fart for blot nogle dage siden. Der var egentlig ikke noget nyt i det svar, der kom – men det kom så klart og tydeligt som lynet på en klar himmel: “Overgiv dig til dig eget lys!” blev der sagt. Og som før nævnt var det ikke første gang, jeg stiftede bekendtskab med den sandhed, men for første gang landede den i KROPPEN og blev dermed til den Sandhed, jeg ikke kunne komme udenom og, som jeg ikke før havde erkendt på så dybt et plan. Jeg satte mig i meditation og lod mit indre lys skinne indefra og ud. Først lod jeg det fylde hele mig, min krop, dernæst lod jeg det fylde energifeltet omkring min krop og derfra lod jeg det stråle videre ud fra mit energifelt. Jeg blev løftet op, båret. Jeg fløj afsted. Så mig selv på en bjergtop stråle – ja brænde og lyse mørket omkring mig op.
Jeg var en bavn, der endelig var blevet tændt
Den forandring jeg oplevede efterfølgende var tydelig. Først og fremmest var mit syn på alting forandret. Bekymring var erstattet med tillid og accepten af intet at vide. Ønsket om at have kontrol over dette og hint var væk og frigav energi. Jeg befandt mig i et skabende felt, hvor jeg var koblet op til en uendelig kilde af skaberkraft og livskraft, som strømmede gennem mig. Jeg havde skabt et Orkanens Øje – verdens kaos (og mit eget kaos) var nu på afstand, og her hvor jeg var, var der fred.
En anden indsigt der landede dybt i mig var, at vi først og fremmest må tænde vores bavn for vores egen skyld. Løft dig selv op og lad universet om resten, for jo, der er sørme brug for vores lys ude i verden, og vi kan gøre en masse for at sende ud til verdens befolkning, til planeten, til krigsramte områder etc. men det starter med os selv, og skinner du dit lys, kan du ikke undgå at nå andre med det.
Nu kan det jo godt lyde som om mit lys bare har været slukket indtil nu. Det var det selvfølgelig ikke. Og det er dit heller ikke. Vi har strålet vores lys længe, MEN egoets faldgruber – kroppens traumerespons har været og er stadig mange, og hver gang vores fokus går til bekymring, frygt, mangelbevidsthed (ja nævn selv flere), så dæmpes lyset, og det ryger bagved skyer og tåge. Mange af os har arbejdet intenst de seneste (mange) år på at frigøre os fra traumerne, og alle er vi lige præcis der, hvor vi skal være på vores unikke udviklingsvej.
Det er tid til at skinne og tid til at åbne os for det, vi drømmer om. Du har brug for dit lys, og verden har brug for dit lys
Kæreste læser. Dette skal være min invitation og opfordring med denne lille historie:
Lad os tænde bavnene. Lad din bavn stråle i dig og ud fra dig. Lad andre se og mærke dit lys – dig – din sjæl.
Lad os mødes i Bavnelandet – The Land of Beacons og lad os forbinde vort lys med hinandens, så vi sammen danner et lyshav, som ikke før er set.
Det er min drøm, og jeg håber, du vil være med.
Kærligst,
BirgitteHelena
Du er velkommen til at skrive dine kommentarer, oplevelser og erfaringer med dit indre lys herunder, hvis du er inspireret.
Leder du efter frisættelse, udtryk, healing, forbundethed med natur og cyklus så find info om kurser, retreats og personlige sessions i menu’en øverst.
3 Responses
Smuk tænding!
Hjertelig tillykke – jeg skinner sammen med dig og elsker din drøm.
Vi er lys
AHO! søster
Great fire! Niels The Falcon