Vi er nået til den tid på året hvor Naturen præsenterer os for Mørketiden. Snart har vi Allehelgen – Porten til Vinteren. Så mens vores ‘almindelige’ kalender altså stadig kalder det efterår, trækker naturen de sidste kræfter nedad og indad og lægger sig til hvile i rødderne og de inderste lag. De sidste blade falder af træerne og vidner om døden som noget uafvendeligt, noget vi ikke kan løbe fra men er nødt til at forholde os til. Årshjulets cyklus er ved vejs ende.
Vinterportalen den 31. oktober er da også der, hvor vi husker og hilser dem, der kom før os. Forfolket – dem vi fysisk er kommet af men også vore spirituelle formødre og -fædre – dem vi føler os forbundet med måske gennem en praksis, en særlig skæbne eller et særligt virke. Selv ærer og takker jeg tidligere tiders vølver, hekse, kloge koner og skjalde – dem der brugte sangen og stemmen som medicin – til helbredelse, til opløftning af tungsind, til påkaldelse af de gode ånder og kræfter og til trancerejser til det hinsides for at søge svar på livets store og små spørgsmål.
“TAK for jeres arbejde gennem tidernes tider og TAK for at jeres kraft, den dag i dag, flyder som en urkraft i mine rødder. Jeg gør mit bedste for at ære den kraft og virke med den så langt ud, jeg kan nå.”
Udover at tærsklen den 31. oktober er porten til vinter og det døgn, hvor vi ærer forfolket og døden, ja så fejrer vi oveni også den sidste af årshjulets 3 høstfester. For nu har naturen og Jordens Store Moder givet os i rigelige mængder, og vi siger den sidste store TAK for det, vi blev givet og overgiver os til, at Moderen nu har trukket sig tilbage for at hvile det næste stykke tid.
Der er således flere temaer og mange lag at dykke ned i ved overgangen til Vinter, og Døden er nok det største og, for de fleste af os, også det mest skræmmende tema. Men hvad er Død for en størrelse og hvad vil den os? Og hvorfor skal vi levende overhovedet interessere os for Døden som tema og begreb?
For mig handler Døden først og fremmest om at give slip. At overgive sig. At lade det gå, som er klar til at slippe. Død handler om mod til at turde se skyggerne i øjnene. Vore egne skygger. Gøre op med dem. Hvor smertefuldt det end måtte være. Gør vi det får vi adgang til gudinden Hels rige. Ja, hun er nok udråbt som den nordiske dødsgudinde, men hendes navn er HEL og måske gemmer der sig heri et budskab om, at når vi tør gå gennem vort eget indre skyggeland, da bliver vi hele og porten til et helt og fuldt liv åbnes.
Vil du fordybe dig lidt mere i historien om dødsgudinden HEL der muligvis gemmer på mere liv og frugtbarhed, end det hun i almindelig omtale får ære for, så kan jeg varmt anbefale bogen ‘Nordisk Gudindekraft – i solhjulets myter’ af Hanna Snorradottir. Bogen kan købes her og høres som lydbog via ereolen.
Jeg ønsker dig en kraftfuld og transformerende overgang. Må du finde modet til at rejse gennem dit indre skyggeland med gudinden HEL ved din side, og bliver det ikke lige denne gang, du vælger at gøre det, så ønsker jeg dig en velsignet sidste høstfest og fejring af Vinterportalen præcis sådan som du mærker, den skal være. Og så må vi jo også lige huske os selv på, at vort indre skyggeland altid kan betrædes uanset hvilket tidspunkt på året, og du som læser med her, oplever måske endda, at du helt automatisk – fra tid til anden – inviteres ind i skyggearbejdet, når der er klar, og du er klar, for der er altid hjælp til dette arbejde – også selvom hjælpen kan se ubehagelig ud på på ydersiden. Glem aldrig at du altid kan søge hjælp til at gå igennem den skygge, der nu måtte dukke op hos dig. Vil du vide hvordan det kan gøres hos Kraftsang, kan du læse om det 
her
Glædelig Allehelgen
Kærligst,
BirgitteHelena
Som hjælp til at hilse Mørket velkommen kan du f.eks. lytte til lydhealingen ‘Mørkning‘, som jeg indspillede for en del år siden
